Inseminering af køer

Her finder du spørgsmål og svar om inseminering af kvier og koer. Herunder hvor ofte det sker, til hvilket formål og hvorfor man ikke blot lader det gaa naturens gang. Dansk Landbrugsrådgivning.

På dette tidspunkt er køerne klar til inseminering. Drægtighedsundersøgelse: Inseminøren kan ca.

Denne gang i Livet på Landet får landmand Søren Madsen fra Salsbjerggård i Lundby besøg af inseminør. Genetikkens vej fra avlstyr til drægtig ko. Lise Jul og Steen Stender, antv. Om inseminering af køer – og høns! Sjov på landsskuepladsen.

Inseminering af kvier og køer er meget udbredt i dansk landbrug. Og det er der mange gode grunde til. Men lad os lige fortælle, hvorfor landmændene inseminerer deres køer – og ikke lader en tilfældig tyr gøre køerne drægtige ( gravide) som i naturen.

Den anden meget væsentlige faktor for reproduktionsresultatet er at få de køer , man påbegynder med kalv. Hvis man finder hver anden brunst, så er man god. Det vil sige, at selv om man er god til det med køernes reproduktion, så vil der være køer , som får . Herd Navigator vist sig at være en god hjælp, hvis man er i tvivl om koens status ved andre tegn på brunst. Er der set tegn på brunst uden en Herd Navigator-alarm, kan et blik på koens progesteron- kurve hurtigt afsløre . For at køer kan producere mælk, skal de først have født en kalv. Og for at blive ved at producere mælk, skal de have en ny kalv hvert år.

Koen starter sit liv som kalv. Hunkalve kaldes kvier, indtil de har fået deres første kalv – herefter kaldes de køer. Det kan være svært at være moti? Ingen inseminering , ing- en drægtighe ingen kalv og ingen mælk er lige med ingen . Barraiche 2nd of Douneside, Råsted Gl.

Ligesom dine hundyr har tyrene alle deres . Du kan forbedre produktiviteten ved at mindske antallet af tomdage, inseminering pr. En afkortning af reproduktionscyklus betyder, at køerne vender hurtigere tilbage til toplaktation. De 5bedste tyrekalve overføres ved 12-måneders-alderen til en tyrestation, og hver tyr leverer sæd til inseminering af ca.

Kalvene fra disse prøveinsemineringer danner grundlaget for den efterfølgende afkomsundersøgelse, hvor der registreres fødselsvægt . Hver dag kører han rundt til landmænd i det nordjyske – fra Hjørring til Løkken, og fra Lønstrup til Serritslev, ude hvor en kost hedder en liim, og gummistøvler er nationalfodtøj – for at inseminere køer. Således også denne lørdag morgen, hvor landmænd har bestilt ham til at komme. En mindre præcis – men dog brugbar – måde, at afgøre om kvierne har den rette størrelse og vægt ved inseminering , er at udvælge kvier på baggrund af højde og huld.

For en gennemsnitslandmand med 1køer betyder det en gevinst på omkring 100. Når kvien har kælvet, kaldes den en ko , og kan malkes to – tre gange i døgnet i døgnet. Den producerer megen mælk i starten, men så falder mælkemængden langsomt.

Allerede tre måneder efter at koen har kælvet (født), insemineres den igen. En malkeko skal føde en kalv om året for at producere mælk.